Hvad er solfège?
Solfège (også kaldet solfeggio, solmisation eller solfa) er et system, der giver hver tone i en skala en kort stavelse, som kan synges:
Do, Re, Mi, Fa, Sol, La, Ti, Do
I stedet for at tænke "C, D, E" eller "første tone, anden tone, tredje tone", synger du et navn for hvert trin i skalaen. Fordi hver stavelse står for en plads i tonearten, træner solfège dig i at høre, hvordan tonerne forholder sig til hinanden, ikke kun hvad de hedder.
Det er hele pointen. Solfège er et system til gehørtræning. Sangere bruger det til at synge fra bladet, lærere til at undervise i tonehøjde, og instrumentalister og sangskrivere til at finde melodier efter gehør uden at gætte tone for tone.
Solfège-skalaen
Her er durskalaen i solfège, vist i C-dur:
| Skalatrin | Solfège-stavelse | Udtale | Tone i C-dur |
|---|---|---|---|
| 1 | Do | "do" | C |
| 2 | Re | "re" | D |
| 3 | Mi | "mi" | E |
| 4 | Fa | "fa" | F |
| 5 | Sol (eller So) | "so" | G |
| 6 | La | "la" | A |
| 7 | Ti (eller Si) | "ti" | H |
| 8 | Do | "do" | C |
Syng den op og ned, og du får det "do re mi fa so la ti do", de fleste kender fra skolen eller fra Sound of Music. Du vil se både "Sol" og "So": det er den samme tone. Mange lærere dropper "l"-et, så hver stavelse ender på en vokal, hvilket er lettere at synge.
Afstandene mellem stavelserne følger durskalaens mønster: hel, hel, halv, hel, hel, hel, halv. De to halvtoner ligger mellem Mi og Fa, og mellem Ti og Do. Det er de to steder, hvor skalaen trækker hårdest, og derfor lyder Ti, som om den vil opløses op til Do.
Hvad betyder solfège? En kort historie
Ordet kommer fra stavelserne selv: "sol" plus "fa", via italiensk solfeggio og fransk solfège.
Systemet opstod omkring år 1025 hos Guido af Arezzo, en italiensk munk, der havde brug for en hurtigere måde at lære kor nye sange på. Han brugte en hymne til Johannes Døberen, Ut queant laxis, hvor hver linje starter et trin højere end den forrige. Den første stavelse i hver linje gav ham seks tonenavne:
Ut, Re, Mi, Fa, Sol, La
Tre ændringer gjorde dem til den skala, vi bruger i dag:
- Ut blev til Do i 1600-tallet, fordi "ut" ender på en hård konsonant og er besværlig at synge. Do tilskrives normalt den italienske teoretiker Giovanni Battista Doni.
- Si blev tilføjet som syvende tone, dannet af forbogstaverne i "Sancte Iohannes" i hymnens sidste linje.
- Si blev til Ti i engelsktalende lande i 1800-tallet. Sarah Glover lavede ændringen til sin Tonic Sol-fa-metode, så hver stavelse startede med sit eget bogstav (Si stødte sammen med Sol). John Curwen udbredte metoden i Storbritannien og tilføjede håndtegnene.
Store dele af Europa og Latinamerika bruger stadig Si.
Fast do vs. flytbart do
Der er to måder at bruge solfège på, og de fungerer meget forskelligt.
Fast do
Med fast do er hver stavelse et fast tonenavn. Do er altid C, Re er altid D, Mi er altid E, uanset hvilken toneart musikken står i. Det er i praksis et andet alfabet for de samme toner.
Det er standarden i Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Latinamerika og Rusland, hvor "Do" simpelthen er navnet på C. Konservatorierne dér træner fast do på et højt niveau, og det passer til musikere, der læser meget kompleks, kromatisk musik.
Flytbart do
Med flytbart do (også kaldet relativ solmisation) er Do altid grundtonen i den aktuelle toneart. I C-dur er Do C. I G-dur er Do G. I Es-dur er Do Es. Stavelserne beskriver hver tones funktion, ikke dens bogstavnavn.
Dette system bruges i USA, Storbritannien, de fleste engelsktalende lande og i Kodály-metoden. Det er det bedste system til gehørtræning, fordi Sol altid lyder som Sol: den samme spænding, det samme træk tilbage mod Do, i alle tonearter.
Hvilket skal du lære?
| Fast do | Flytbart do | |
|---|---|---|
| Do betyder | Altid C | Toneartens grundtone |
| Stavelserne skifter, når tonearten skifter | Nej | Ja, bogstavnavnene nedenunder skifter |
| Bedst til | At læse komplekse partiturer, absolutte tonenavne | At høre sammenhænge, transponere, spille efter gehør |
| Hvor det er standard | Romansksprogede lande, Rusland | USA, Storbritannien, Kodály-undervisning |
| Godt til at spille efter gehør | Mindre | Ja |
Lærer du solfège for at forbedre din hørelse, skrive melodier eller spille efter gehør, så lær flytbart do. Hver melodi, du lærer, bliver flytbar: så snart du kan synge den i solfège, kan du spille den i enhver toneart. Resten af denne guide bruger flytbart do.
Kromatisk solfège: krydser og b'er
De syv grundstavelser dækker kun tonerne i tonearten. For toner udenfor skifter solfège vokalen: forhøjede toner får et "i", og sænkede toner får som regel et "e". Re er undtagelsen og sænkes til Ra.
| Opadgående (krydser) | Tone i C | Nedadgående (b'er) | Tone i C |
|---|---|---|---|
| Do | C | Do | C |
| Di | Cis | Ti | H |
| Re | D | Te | B |
| Ri | Dis | La | A |
| Mi | E | Le | As |
| Fa | F | Sol | G |
| Fi | Fis | Se | Ges |
| Sol | G | Fa | F |
| Si | Gis | Mi | E |
| La | A | Me | Es |
| Li | Ais | Re | D |
| Ti | H | Ra | Des |
| Do | C | Do | C |
Der findes ikke noget forhøjet Mi eller forhøjet Ti, fordi Mi til Fa og Ti til Do allerede er halvtoner.
Du behøver ikke dem alle på første dag. De fire, du hører mest i pop, elektronisk musik og hiphop, er Te (den sænkede 7, overalt i rock og EDM), Me og Le (den lånte molklang i dur-numre) og Fi (den forhøjede 4 i lydiske melodier og filmmusik).
Solfège til molskalaer
I moltonearter deler flytbart do sig i to lejre.
La-baseret mol
Molskalaen starter på La og bruger de samme stavelser som paralleltonearten i dur. a-mol og C-dur deler alle toner, så a-mol synges La, Ti, Do, Re, Mi, Fa, Sol, La.
Do-baseret mol
Molskalaen starter på Do, og 3., 6. og 7. trin sænkes med kromatiske stavelser. a-mol synges Do, Re, Me, Fa, Sol, Le, Te, Do.
| Skalatrin | La-baseret naturlig mol | Do-baseret naturlig mol | a-mol |
|---|---|---|---|
| 1 | La | Do | A |
| 2 | Ti | Re | H |
| 3 | Do | Me | C |
| 4 | Re | Fa | D |
| 5 | Mi | Sol | E |
| 6 | Fa | Le | F |
| 7 | Sol | Te | G |
| 8 | La | Do | A |
Til harmonisk mol forhøjer du 7. trin: Sol bliver til Si i la-baseret, og Te bliver til Ti i do-baseret.
La-baseret er lettest at starte med, fordi du kun skal bruge de syv grundstavelser. Do-baseret betaler sig senere. De fleste moderne numre blander dur- og molfarver frit, og do-baseret holder grundtonen som Do, så du altid ved, hvor hjemme er.
Solfège håndtegn
Solfège-håndtegnene, ofte kaldet Curwen-håndtegn, giver hver stavelse en fysisk form. John Curwen indførte dem i 1870'erne, og Kodály-metoden gjorde dem til standard i musikundervisningen.
| Stavelse | Håndtegn |
|---|---|
| Do | Knyttet næve, holdt fladt foran dig |
| Re | Flad hånd, håndfladen nedad, vinklet diagonalt opad |
| Mi | Flad hånd, håndfladen nedad, holdt vandret |
| Fa | Næve med tommelfingeren pegende nedad |
| Sol | Flad hånd, håndfladen mod kroppen, holdt vandret |
| La | Afslappet hånd, håndfladen nedad, fingrene hængende |
| Ti | Næve med pegefingeren pegende diagonalt opad |
| Højt Do | Knyttet næve igen, holdt i øjenhøjde |
Tegnene stables også i højden. Dybt Do sidder omkring taljen, og hvert tegn rykker lidt højere op ad skalaen, så højt Do ender ved panden. Din hånd tegner melodien i luften, mens du synger.
Formerne er ikke tilfældige. Ti peger opad, fordi den vil opløses til Do. Fa's tommelfinger peger nedad, fordi Fa vil falde til Mi. Re og La har former, der læner sig mod deres naboer. Når du laver tegnet, mens du synger, bindes klangen, formen og hver tones "træk" sammen, og derfor hjælper håndtegn så meget på intonationen.
Solfège og akkorder
Solfège er ikke kun til melodier. Stabl hver anden stavelse, og du får toneartens akkorder:
| Akkord | Romertal | Solfège | I C-dur |
|---|---|---|---|
| Tonika | I | Do, Mi, Sol | C-dur |
| Supertonika | ii | Re, Fa, La | d-mol |
| Mediant | iii | Mi, Sol, Ti | e-mol |
| Subdominant | IV | Fa, La, Do | F-dur |
| Dominant | V | Sol, Ti, Re | G-dur |
| Submediant | vi | La, Do, Mi | a-mol |
| Ledetoneakkord | vii° | Ti, Re, Fa | H-formindsket |
Det er nyttigt i to retninger. Når du hører en melodi, der hviler på Do, Mi og Sol, ved du, at akkorden nedenunder sandsynligvis er I. Når du skriver over en akkordrække, ved du, hvilke stavelser der vil lyde stabile. En melodi, der lander på La, Do eller Mi over vi-akkorden, lyder afklaret; at lande på Ti lyder spændt.
For at øve dig kan du spille en simpel række som I, IV, V, I på et keyboard. Syng grundtonen i hver akkord i solfège og derefter hele treklangen: Do, Mi, Sol; Fa, La, Do; Sol, Ti, Re; Do, Mi, Sol.
Hvorfor solfège virker til gehørtræning
Hver stavelse i flytbart do har en fast fornemmelse, og det er hele tricket:
- Do føles som hjemme, helt stabil.
- Mi er stabil, men lysere.
- Sol er stærk og åben.
- Re og La føles, som om de er i bevægelse.
- Fa læner sig ned mod Mi.
- Ti trækker hårdt op mod Do.
Når du har sunget de stavelser nok, holder du op med at høre "en tone" og begynder at høre "det er Sol". Det er præcis, hvad du har brug for til at transskribere en melodi, synge stemmer eller spille et nummer, du har hørt én gang.
Det gør også intervaller konkrete. Do til Sol er en ren kvint. Do til Mi er en stor terts. Mi til Fa er en halvtone. Hvert kendt interval har en solfège-form, du kan høre. Intervaltræning og solfège bygger den samme færdighed fra to sider.
Solfège for instrumentalister og sangskrivere
De fleste møder solfège i et kor, men det er lige så nyttigt, selv om du aldrig synger offentligt.
Spil efter gehør. Kan du synge en melodi tilbage i solfège, kender du allerede dens skalatrin. Find Do på dit instrument, så følger resten af tonerne, i enhver toneart.
Skriv melodier hurtigere. Nyn en idé, syng den tilbage i solfège, og du ved præcis, hvilke toner du skal skrive ned eller spille. Ikke mere leden tone for tone.
Find tonearten efter gehør. Syng den tone, melodien vil slutte på. Det er som regel Do, og når du har Do, har du tonearten.
Læs noder mere flydende. Solfège forbinder prikkerne i nodesystemet med lyden i dit hoved. Når du kan navngive noder i basnøgle og G-nøgle, fortæller solfège dig, hvordan de skal lyde, før du spiller dem.
Undervisning i solfège
For lærere er solfège en af de mest effektive måder at opbygge musikalitet i en klasse på. Et par ting, der virker godt:
- Start med tre toner. Sol, Mi og La (drillesangen "na na na na na" fra skolegården) er lettere for små elever end hele skalaen.
- Brug håndtegn fra første dag. De giver dig en stille måde at lede klassen på og viser, hvem der hører tonehøjden, og hvem der gætter.
- Vælg ét system og hold fast i det. At skifte mellem fast og flytbart do midt i skoleåret forvirrer eleverne. De fleste engelsktalende skoler bruger flytbart do.
- Bland sang og lytning. Elever lærer hurtigere, når de også skal genkende stavelser, de hører, ikke kun synge dem, de ser.
Auris til skoler giver lærere færdige gehørøvelser og fremskridtsoversigt for klassen, så eleverne kan øve lytning derhjemme mellem timerne.
Sådan lærer du solfège: 5 øvelser
Tag dem i rækkefølge. Ti minutter om dagen slår en time én gang om ugen.
- Syng durskalaen op og ned. Spil et C på et keyboard, syng Do, syng derefter op til højt Do og ned igen. Tjek dig selv på keyboardet øverst og nederst. Tilføj håndtegnene, når stavelserne føles naturlige.
- Syng tonika-treklangen. Do, Mi, Sol, Mi, Do. Derefter Do, Mi, Sol, højt Do, Sol, Mi, Do. Det låser toneartens tre mest stabile toner fast.
- Spring rundt i skalaen. Do, Mi, Re, Fa, Mi, Sol, Fa, La, Sol, Ti, La, højt Do. Prøv derefter Do til Sol, Do til La, Do til Fa: spring væk fra hjemme og tilbage.
- Syng sange, du allerede kender. "Blinke, blinke, lille stjerne" starter Do, Do, Sol, Sol, La, La, Sol. "Ode til glæden" starter Mi, Mi, Fa, Sol, Sol, Fa, Mi, Re. "Happy Birthday" starter Sol, Sol, La, Sol, Do, Ti. Find selv resten af hver sang.
- Diktat. Få nogen, eller en app, til at spille en kort melodi på tre til fem toner, der starter på Do. Syng den tilbage i solfège, før du ser svaret. Det er den øvelse, der for alvor bygger din hørelse, og den, de fleste springer over.
Den femte øvelse er svær at lave alene, fordi du skal bruge noget, der spiller melodier for dig og tjekker dine svar. Det er det, gehørtræningsapps er til.
Øv solfège med Auris
At kende stavelserne er teorien. At høre dem er færdigheden, og den kommer kun af regelmæssig lyttetræning: at høre en tone i sammenhæng og navngive den, før du ser svaret.
Med Auris øver du netop det, med dine svar vist i solfège. I indstillingerne kan du vælge flytbart do eller flytbart do med la-baseret mol, så øvelserne bruger det samme system, som du lærte ovenfor. De øvelser, der bygger solfège-færdigheder mest direkte:
- Harmonic Context: hør en tone mod en toneart og navngiv skalatrinnet. Det er kernefærdigheden i solfège.
- Melodic Dictation: hør en kort melodi og skriv den ned, øvelsen de fleste springer over, når de øver alene.
- Interval Recognition: hør to toner og navngiv afstanden, så Do til Sol eller Mi til Fa sidder med det samme.
- Scale and Chord Recognition: hør forskellen på dur og mol, og på toneartens akkorder.
Niveauerne bliver sværere, efterhånden som du bliver bedre, og med en gratis konto gemmes dine fremskridt, så du kan se, hvordan din hørelse udvikler sig over tid.
Start med nogle øvelser, der træner din hørelse.
FAQ
Hvad er de 7 solfège-stavelser?
Do, Re, Mi, Fa, Sol, La og Ti. Skalaens ottende tone er Do igen, en oktav højere.
Hedder det Ti eller Si?
Begge er rigtige. Ti bruges i engelsktalende lande; Si i store dele af Europa og Latinamerika. Ti blev indført, så hver stavelse starter med sit eget bogstav.
Hedder det So eller Sol?
Det er den samme tone. Sol er den oprindelige stavemåde; mange lærere bruger So, fordi den ender på en vokal og er lettere at synge.
Hvad er forskellen på solfège og solfeggio?
Ingen. Solfeggio er det italienske navn og solfège det franske for det samme system. Solfa, sol-fa og solmisation bruges også.
Skal jeg lære fast do eller flytbart do?
Flytbart do, hvis dit mål er gehørtræning, at spille efter gehør eller at skrive musik. Fast do er mest nyttigt, hvis du studerer i et land, hvor Do er navnet på C, eller hvis du læser mange komplekse klassiske partiturer.
Hvad er solfège for en molskala?
La-baseret mol: La, Ti, Do, Re, Mi, Fa, Sol, La. Do-baseret mol: Do, Re, Me, Fa, Sol, Le, Te, Do. Begge beskriver de samme toner; de adskiller sig i, hvilken stavelse der regnes som hjemme.
Hvad er solfège-stavelserne for krydser og b'er?
Forhøjede toner skifter til vokalen "i": Di, Ri, Fi, Si, Li. Sænkede toner skifter til vokalen "e": Te, Le, Se, Me, og Re sænkes til Ra.
Har du brug for solfège, hvis du spiller et instrument?
Det hjælper. Instrumentalister, der kan synge en melodi i solfège, lærer numre hurtigere, transponerer lettere og spiller mere sikkert efter gehør, fordi de hører skalatrinnene i stedet for kun fingerpositionerne.
Hvor lang tid tager det at lære solfège?
De fleste kan synge durskalaen og simple melodier i solfège efter et par ugers daglig øvelse. At høre og navngive stavelser sikkert fra en optagelse kræver regelmæssig diktattræning over længere tid.
